Karoline Lee
Kropsterapeut, cand.mag. i Sprogpsykologi, danser og yogainstruktør.
Hele livet har jeg beskæftiget mig med krop, formidling og den menneskelige psyke, og som kropsterapeut er mit ønske at hjælpe klienter med en dybere opmærksom på forbindelsen mellem krop og sind samt at skabe en bedre balance herimellem.
Jeg har tidligere været i højt performancedrevne miljøer og har erfaret, hvordan det påvirker krop og sind at være i alarmberedskab. Derfor har jeg inviteret yoga og meditativ praksis ind som en fast del af min hverdag.
Som menneske og kropsterapeut lægger jeg vægt på empati, tillid og nærvær, og jeg arbejder analytisk og intuitivt ud fra min faglighed.
Behandling af kvinder og børn
I min klinik behandler jeg kvinder og børn mellem 6 og 17 år, da jeg i højere grad kan hjælpe denne målgruppe. Som kvinde er jeg selv bekendt med mange af de kønsspecifikke forventninger og udfordringer, kvinde kan møde, og jeg har både privat og professionelt haft børn tæt inde på livet.
CV
Kropsterapeut fra Totum Skolen for Kropsterapi
Kommunikationskonsulent
Cand.mag i Sprogpsykologi
Efterskolelærer
Yogainstruktør
Underviser i dans og gymnastik
Uddannet danser
Elitegymnast

